Monthly Archives: september 2009

Dit DAMP-barn skabes i skolen og institutionerne, hvor det behandles som et dyr

DAMP-børn er betegnelsen for de børn og unge, der i deres adfærd og mentalitet afviger meget fra de nye udbredte normer i skolen og institutionerne. Kommer man med andre værdier hjemmefra og siger vedvarende fra over den nye verdens- og mentalitets-orden, som den praktiseres af læreren, bliver man sandsynligvis sendt til psykolog og der behandlet med RITALIN (et amphetaminstof).

Det er en katastrofe:
I 2003 behandledes 2.400 børn og unge for den amfundspåførte adfærdsreaktion med amphetamin. Forbruget af Ritalin på de skolebørn, der har vanskeligheder med at finde ”den rigtige rolle at spille i NWO-pædagogikken eller reformpædagogikken eller bare pædagogikken”, d.v.s. at transformere børn til sociale, ensrettede skabninger som følger flokken, steg med (!) i 40 % bare i år 2000. Dette fulgte indirekte af DR-Teksttv-Nyheder 14-12-2000
.
Antallet i 2007 var 7000 og 2008 en stigning på 52.9 pct. igen til 10.700 tilfælde pr. år, tilfælde hvor forældrene til børnene er blevet påduttet, at ‘sygdommen’ ligesom andre sygdomme skal behandles med medicin. 10.700 svarer til 1/6 af en fødselsårgang i Danmark.

Mængden af ritalin købt på recept på apotekerne til 0-14 årige er fra 2007 til 2008 steget med 55,7%

Advarsler i England mod ritalin til børn under 5 år – uden nogen baggrundsinformation on real thing

Uden at have sat sig ind i baggrunden for dette samfundsskabte projekt må man vel sige, at det må dreje sig om ‘en epidemi’, der breder sig med en vis hast.

Der er mange børn at redde i skolerne – der er adskillige i vor egen kreds af kritiske, som jeg kender. De vil få diagnosen ”dampbørn”, i USA (ADHD) Attention Deficit Hyperactivity Disorder, og der skal udskrives sindsændrende narkotika til dem. Dette onde vokser eksponentielt og dermed også tragedierne, hvis ikke historierne efterhånden kommer til offentlighedens kundskab.

Berlingske Tidende i dag:  100.000 voksne har ADHD – den beskrives som en sygdom og intet om den reelle baggrund for diagnosen

Der er mange børn at redde i skolerne – der er adskillige i vor egen kreds af kritiske, som jeg kender. De vil få diagnosen ”dampbørn”, i USA (ADHD) Attention Deficit Hyperactivity Disorder, og der skal udskrives sindsændrende narkotika til dem. Dette onde vokser eksponentielt og dermed tragedierne, hvis ikke historier efterhånden kommer til offentlighedens kundskab.

Samlet set er det retningen lige ned i grøften
20 pct. af ressourcerne i skolevæsenet bruges på specialundervisning. D.v.s. opimod 10 mia. kr. går til at rette op på adfærdsvanskelige og psykisk syge børn. Disse fylder mere og mere i skolebudgetterne, skriver Jydske Tidende 13. april 2008.

Historien er lang. Her er den kort version:
Hvor begyndte det?

Doktor Wilhelm Wundt ( i 1800-tallet):
“Han satte sig for at bevise, at mennesket er en sum af dets oplevelser, af de påvirkninger, som trænger sig på dets bevidsthed og ubevidsthed”.

“Læreren har en helt anden opgave, d.v.s. en anden rolle, han er blevet en slags vejviser til barnets socialisering. Han leder enhver ung til at godtage den særlige opførsel, som forlanges af ham i den hensigt at få ham til at følges med gruppen. I den udvikling var også bestræbelserne på at ujævne individuelle forskelle for at opnå en ensartet samling af studerende, som befinder sig i uvidenhed om indlæringens teknikker, at udtænke fremtidens sociale mønstre, at skifte læseplaner og metoder ud efter behag”.

Den Wundt-skolede Thorndike:

”Hvis halvdelen af eleverne i en klasse får det tilfredsstillende udbytte, skal eksperimentet betragtes som en halv succes. At den anden halvdel ikke lærer noget er selvfølgelig ikke lærerens fejl, da denne halvdel har hørt det samme og været udsat for de samme påvirkninger. Da er der noget galt med den anden halvdel af klassen. Psykologiske prøver skal afgøre, hvori fejlene hos halvdelen består”.

En kombination af tysk, kemisk medicin og den wundtske psykologi på amerikansk opdragelse blev udviklet af en gruppe videnskabsfolk ved John Hopkins Universitetet med støtte fra Generel Education Board. Topmålet var nået i 1963 ved “at de påviste det bæredygtige” i at bruge amfetaminer som Dexetriner og Ritalin for at “behandle” børn, som blev anset for “besværlige” eller var for aktive. Dokumentationen findes i “The Myth of the Hyperactive Child, and Other Means of Child Control” (Myten om det overaktive barn og forskellige midler for kontrollering af barnet), skrevet af Divoky og Schrag.

“Den moderne skole”, som Flexner plæderede for fra 1916, ville ikke fuldstændig afskaffe litteratur og historie, men der skulle nye metoder til på disse områder. Formel engelsk grammatik skulle afskaffes og klassisk litteratur skulle betragtes, som den ikke eksisterede.

De nye metoder sejrede i USA allerede i midten af 1920-erne. Dewey’s discipel Harold Rugg udtalte:

“… igennem verdens skoler vil vi udbrede en ny opfattelse af regeringen, en, som vil omfatte alle fællesmenneskelige aktiviteter; en som vil pege på nødvendigheden af videnskabelig kontrol og bringe økonomiske aktiviteter til udførelse i alle folks interesse”.

Mange lærere kan ikke holde det ud længere, for eleverne gør præcis, hvad der passer dem overalt. Derfor flygter lærerne fra jobbene som aldrig før. I Nordsjælland er der direkte lærermangel af samme grund.

Udviklingen af reformpædagogikken på dansk jord begyndte i 1922, men fik et særligt opsving i 1970-erne, hvor helt nye metoder skulle revolutionere fra seminarier til børnehaver og hele skolesystemet.

Hvorledes udviklingen er fastholdt, kan der læses i en fransk bog fra 1995 med titlen “Machiavel Pedagogue” ou le ministere de la réforme psychologigue” af Pascal Bernardin, forlag: Editions Notre-Dame des Graces. Om hjernevask i franske skoler til fordel for “den nye verdensorden”. [1996, 4, 16]. I alt 185 sider

Er EU og FN med i nwo-projektet?

Startede det før 1965 i USA?

Dokumentation: Amfetamin

Den danske skole i dag

Polsk læge i Danmark tør åbne munden

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under ADHD, DAMP-børn, Pædagogik, Personbeskyttelse, Statistik

Ringen er sluttet – volden i skolerne

RINGEN ER SLUTTET

Vi har modtaget følgende om skolevold og sætter det ind i rette sammenhæng, uden hvilken ingen substans forstås:

Vold og mobning af en hidtil uset grovhed florerer frit i de danske skoler. Voldtægt, grov vold, pengeafpresning og psykisk tortur er i dag ikke ualmindelige foreteelser i en dansk skole. Børn og unge føler sig mange gange magtesløse over for de kriminelle overgreb. Foretages de uhyggelige overgreb eksempelvis af elever, for hvem sådanne forbrydelser er en naturlig del af den kulturelle baggrund, anklager lærerne med glæde voldsofret for selv at være problemet – fordi den pågældende elev ved sit nødråb forsøger at modarbejde voldsforbryderens (voldsforbrydernes) naturlige udfoldelsesmuligheder.

Forældrene til voldsramte børn står sig ikke meget bedre over for det Politisk korrekte skolesystem. Det oplevede en århusiansk mor på egen krop, da hendes datter, der gik i tredje klasse, blev udsat for voldelige overfald og grove trusler af en dreng fra sjette klasse. At voldsforbryderen i denne sag ikke frit skulle kunne følge sine lyster, var naturligvis aldeles uacceptabelt for skolens politisk (og pædagogisk) korrekte lærerstab. Skolens personale vinklede sagen, så moderen til den voldsramte pige selv fik en dom for vold, alene fordi hun havde klaget over den ældre drengs vold mod sin lille pige.

Det er ikke SKOLEVOLD.DK’s opfattelse, at de statsfinansierede medier (f.eks. DR) og de statsstøttede medier (f.eks. de landsdækkende aviser) gør tilstrækkeligt for at sætte kritisk lys på den igangværende udvikling. SKOLEVOLD.DK er derimod ikke bange for at tage parti. Vi mener klart, at der kan skelnes mellem godt og ondt – “Er man gammel nok til at begå grov vold, så er man også gammel nok til at tage sin straf.” – en uges bortvisning fra skolen er på ingen måde tilstrækkelig til at udgøre en acceptabel straf for forbrydelser af en sådan grovhed.

Med venlige hilsner
Karsten Holt Larsen, ansvarlig redaktør, SKOLEVOLD.DK

Metoden omdanner børnene til dyr – De kalder det at skabe et nyt menneske
Den Danske Folkeskole er i dag fuldstændig gennemsyret af den moderne pædagogik: Bl.a. samtalen på tilsyneladende lige fod med læreren, rollespil og tilsyneladende–attituder, frit valg (men vælg rigtigt) og tilsyneladende ingen krav, men alligevel skal alt (selvom det ikke er meget) afrundes med en social dimension. Så finder man sin plads, som pioner eller som undersåt, ingen sanktioner (men: repressiv tolerance), derimod samtalen og kontrakter: ”Hvis du nu ikke slår Henriette i 14 dage, så samler klassen 10 kroner ind til dig”. ”Hvis I ikke kan møde i skolen til tiden, så kan I få fleksible mødetider.”

Der er også andre valgmuligheder. Hvad vælger I?

Det hele tager udgangspunkt i Jean-Jacques Rousseau’s (gode) Emil og andet føleri i slutningen af 1700-årene, som toppen fandt det umagen værd at satse på for at afskaffe det skabte menneske. Mennesket skulle skabes/formes af ”den jordiske formgiver”. Rousseau havde i øvrigt cirka 5 børn uden for ægteskab med forskellige kvinder. Den skotske filosof, præst og økonom David Hume tog tre af disse børn i pleje, da han fandt dem på en parisisk børneinstitution. Rousseaus syn på barnet har domineret blandt reformpædagoger og Politisk korrekte skolelærere, siden reformpædagogen Sofie Rifbjerg (Klaus’ faster) i 1921 indgik en international aftale i Calais med New Education Fellowship (N.E.F.).

http://www.lilliput-information.com/deja.html

1800-tallets metoder i denne sammenhæng gik mest ud på at skabe/uddanne de psykologer og andre pionerer, der skulle gå forrest i kampen for verdslig-skabelsen af det nye menneske. Doktor Wilhelm Wundt’s eksperimentelle psykologi afløser berliner-filosoffen G. W. F. Hegel, absolutismens skaber i 1800-tallet.

Resultaterne aflæses tydeligt i dag.

Ansvaret på dansk jord er blevet præcist placeret i bl.a. følgende bøger:

Kampen mod kundskaber, Henning Fonsmark, Gyldendal, København 1996

Historien om den danske utopi, Henning Fonsmark, Gyldendal, København 1990

Prøv den samlede gennemgang bortset fra Fonsmarks emner – der i øvrigt blev anmeldt på Radio Saxen i ”Kampen mod kundskaber”– 13-05-96 – 60 min. Nr. 31 på : http://www.lilliput-information.com/band.html

Der er yderligere oplæg fra IoD bl.a. via: http://www.lilliput-information.com/gru.htm

På amerikansk jord:

Baggrunden i sin helhed findes i en fin dokumentation for den amerikanske uddannelsesreform og dens dårlige resultater i : ”Education Reform: The Silent Weapon”, Spotlight: Vores offentlige skoler er blevet hjernevaskningscentre, hvor hjernerne på vores børn korrumperes i forhold til de traditionelle værdier til fordel for en helt fordrejet dagsorden sat af vore globale mestre. Den amerikanske forfatter Shirley Basarab, Seattle, Oregon, beskriver de fuldstændig fremmede begreber, der gennemsyrer de amerikanske skoler i dag. Vi har ikke bogforlaget og det præcise udkommelsesår; men den kan findes i enhver velassorteret søgemaskine på Nettet, når der søges på forfatterens navn. De amerikanske skolebørn blev tilfangetaget før 2. verdenskrig, hvorimod Skandinavien først blev indtaget med 1970-ernes aktive reformpædagoger.

Det europæiske tænkeskema skal man finde hos den tyske filosof Jürgen Habermas:
Habermas: Nogle biografiske noter af Thomas Gregersen – hentet fra http://www.habermasforum.dk
Der er afgjort interessante punkter indimellem:

1929 – Født 18. juni 1929 i Düsseldorf. Opvækst i Gummersbach. Faderen melder sig i 1933 ind i NSDAP.

1944-45 – Medlem af nazi-organisationen Jungvolk.

1949-54 – Universitetsstudier Göttingen og Bonn. Bliver ven med Hans-Otto Apel, som på afgørende måde har inspireret H. Læser bl.a. Heidegger.

Se videre på http://www.habermasforum.dk/index.php?type=contribution&text_id=28

Én af de meste interessante er:
2003 Prodi udpeger Habermas til tænketank om et bæredygtigt Europa.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Der kører en debat på http://www.folkeskolen.dk. Deltag i den.

Anbefal denne side

Mere om baggrunden og aktørerne: Most generally, abandonment of Enlightenment confidence in the achievement objective human knowledge through reliance upon reason in pursuit of foundationalism, essentialism, and realism. In philosophy, postmodernists typically express grave doubt about the possibility of universal objective truth, reject artificially sharp dichotomies, and delight in the inherent irony and particularity of language and life. Various themes and implications of postmodern thought are explored by Foucault, Derrida, Lyotard, Rorty, Haraway, and Cixous.

Xantippe

Skriv en kommentar

Filed under Personbeskyttelse, Sikkerhed, Statistik, Vold