DF og S vil have undersøgt indavl – al viden foreligger


Indgifte og handikap

Ugeskrift for Læger 150/1 – 4. januar 1988 s. 60.

I Ugeskriftet (1987; 149:2937) omtales, at der i perioder blandt asylsøgere har været relativt mange børn med svære handikap, og det stilles i udsigt, at den særlige psykiske belastning for denne gruppe vil blive behandlet særskilt.
Samtidig drøftes en opgørelse (Ugeskr Læger 1987; 149:2170-3) af Kim Gjernum Nielsen, Bente Pilgaard & Margareta Mikkelsen, der viser en stigende hyppighed i Danmark af Down’s syndrom, og dettes relation til den fødendes alder (Ugeskr Læger 1987; 149: 2950).

Margareta Mikkelsen har på en konference på Københavns Amts Sygehus i Herlev 8.2.1987 omtalt en meget høj forekomst af børn med multihandikap og Down’s syndrom blandt indvandrere fra lande med udbredt tradition for indgifte, og tillige med store børneflokke.

Det vil derfor kunne bidrage til klarlæggelsen af de nævnte mulige årsagsfaktorer, og deres mulige samvirken, hvis data for disse indvandrere som aldersforhold og børnetal kunne blive forelagt Ugeskriftets læsere.

København Johannes Clemmesen

Svar:

Jeg er blevet bedt om at kommentere Johannes Clemmesen’s foranstående indlæg angående et arbejde udgået fra Kennedy Instituttet om den stigende hyppighed af Down’s syndrom i Danmark og et foredrag, jeg har holdt på Københavns Amts Sygehus i Herlev i anledning af en handikapkonference arrangeret af Københavns Amt. I Ugeskrift for Læger (1987; 149: 2170-3) kunne vi vise, at prævalensen af Down’s syndrom i Danmark er faldet ganske betydeligt i forhold til andre lande. Dette skyldes først og fremmest, at ældre kvinder her i landet har begrænset deres børnetal, og at de i udstrakt grad hør brug af prænatal diagnostik (Mikkelsen M et al. Ann Hum Genet 1983; 47: 123-31). Den af Johannes Clemmesen nævnte stigning i prævalensen af Down’s syndrom er en stigning, der skete fra 1980 til 1985 for materne aldersgrupper under 35 år. Denne stigning skyldes i overvejende grad overlevelse af børn, der er født for tidligt med lav fødselsvægt, og som overlevede den neonatale periode og derfor blev diagnosticeret. Med andre ord, mere end 90% af Down’s syndrom-børn fødes i dag af kvinder under 35 år. Der er i blandt de 23 kvinder over 35 år, der i en 6-års periode har fået et barn med Down’s syndrom ingen overvægt af indvandrere, og hvorfor skulle der også være det?

Vedrørende handikapkonferencen skal det anføres, at jeg ved denne konference talte om årsager til multiple handikap. Jeg nævnte først og fremmest Down’s syndrom som hyppigste enkeltårsag for multipli handikap, nævnte derefter det fragile X-syndrom, som er den hyppigste arvelige form for mentalt handikap, og nævnte til sidst forekomsten af multiple handikap hos børn af indvandrere. Jeg gennemgik først og fremmest tallene fra Bradford i England, hvor man har undersøgt forholdene omhyggeligt og grundigt. Jeg nævnte også, hvor vigtigt det var, at vi kom i gang med tilsvarende forskning her i landet, idet man kunne vise, at der blandt børn født 1980-84 tilmeldt Vangedehuse var 16% indvandrerbørn. Som én af årsagerne til handikap blandt indvandrerbørn blev nævnt konsangvinitet, som traditionsmæssigt findes i indvandrergrupperne fra Pakistan og Tyrkiet. Jeg nævnte desuden også de andre mulige årsager, bl.a. eksogene årsager til handikap. Der er ingen tvivl om, at det ville være vigtigt at yde økonomisk støtte til handikapforskning også på dette område. Det skal anføres, at der ikke findes nogen tilgængelig statistik over indvandrernes aldersforhold, børnetal og deres eventuelle handikap.

Skodsborg Margareta Mikkelsen

16 år efter:

Jyllands-Posten Offentliggjort 21. august 2004 03:00

Indavl giver problemer

Stadig flere børn i København har behov for specialundervisning i skolen, fordi de har skader, der skyldes, at de er født i et fætter-kusineægteskab.

I løbet af de seneste ti år er antallet af børn med behov for vidtgående specialundervisning vokset med 50 pct., og det afspejler blandt andet et stigende antal ægteskaber mellem fætre og kusiner, mener chefskolepsykolog Bjørn Glæsel fra Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR) under Københavns Kommune.

»Man kommer ikke udenom, at en stor del kommer fra genetiske skader fra fætter-kusineægteskaber. Det kan være døvhed, blindhed eller åndssvaghed,« siger Bjørn Glæsel til Berlingske Tidende. Han støttes af Kennedy Instituttet på Glostrup Amtssygehus, der har dokumenteret, at fætter-kusineægteskaber har en overhyppighed i forhold til andre par for at få et barn med genetiske sygdomme. /ritzau/

Vil du vide mere om sygdommen, Health Care Guidelines for Individuals with Down Syndrome

Dumheden er grænseløs: http://danmark.wordpress.com/2008/08/03/vi-mangler-maaske-b%c3%b8rn-med-downs-syndrom/

Problemet i Danmark er blevet mere udbredt med indvandringen

Skriv en kommentar

Filed under DOW's Syndrom, Indavl, Personbeskyttelse, Statistik

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s